Hvornår kan det være aktuelt med massage?

Behovet for at have en funktionsdygtig krop er vigtigt for at kunne bevæge sig optimalt.

img_3070

Hesten er vores samarbejdspartner i den sport vi dyrker. Det vil sige, at den på lige fod med os er sportsudøver og kan, på samme måde som os, være udfordret på kropsniveau. Den kan ligeledes være udfordret med medfødte eller tilkomne skader.
Effekten af massage vil være en blødgøring af muskel, bindevæv og sener, som vil øge elasticiteten. Dette vil give en øget blod og lymfecirkulation, som dermed giver en forbedret udskillelse af affaldsstoffer fra kroppen, og øger immunsystemet. Massagen vil gennem det autonome nervesystem ligeledes sænke hestens blodtryk.

Indikationer på, at massage kan anvendes er, når hesten:
Har muskelspændinger
Har hæmmet/nedsat bevægemønster
Har stivhed i led
Har hævelser/galle
Tøver i ridningen
Udviser generel ubehag under ridning
Har gjordkrampe
Udviser nervøsitet
Udviser træthed

Massage kan desuden anvendes ved:
Forebyggelse og vedligehold
Generel afspænding/afbalancering
Genoptræning efter fx skader

Kontraindikationer – når hesten:
Har feber/infektion
Har en akut inflammation/skade
Har hudproblemer
Har kræft
Er medicinpåvirket
Har hævelser/fibersprængninger