Om mig

Jeg hedder Ea Qvistgaard, og er certificeret hestemassør, uddannet fra www. Center for Dyreterapi.dk.

ea_front1

Gennem uddannelsen har jeg haft rigtig mange heste i hænderne, samt opnået en høj faglig viden omkring hestens anatomi og fysiologi.
Udover min hestemassøruddannelse, er jeg også uddannet ergoterapeut, hvilket selvfølgelig giver mig en enorm ballast ift. fysiologisk og anatomisk viden, som er særdeles overførbar til hestens bevægeapparat.
Min familie og jeg bor på en nedlagt landejendom ved Jernvedlund. Jeg har haft heste i mit liv i over 25 år, og har altid haft en interesse i, hvordan vi som ejere kan tilbyde hesten det optimale liv ift. hvad vi gerne vil bruge dem til.
Min interesse omkring dette blev styrket, da jeg for nogle år siden købte en hest, som var meget udfordret i sin krop. Jeg besluttede mig herefter for at studere hestens krop og biomekanik, og det blev starten på min karriere som hestemassør. Jeg erfarede, at vi som massører faktisk har mulighed for at gøre en forskel – især hvis vi evner at se og tage udgangspunkt i hele hesten.
Jeg vil altid give en grundig og professionel konsultation til din hest, hvor der bliver taget udgangspunkt i hele hesten og de eventuelle udfordringer, som i måtte have i jeres samarbejde.